Den uofficielle kalender for Copenhagen Jazz Festival '09

Vis kalenderen.

NYT: Vis kort med alle koncerter, der starter indenfor de næste to timer. Samme link til iPhone.

Jeg startede dette projekt, fordi jeg ikke kunne finde rundt på den officielle hjemmeside, og fordi jeg gerne ville have koncertprogrammet på min mobiltelefon. Kalenderen er baseret på data fra den officielle hjemmeside, men kan godt være et par dage bagud med opdateringerne. Jeg må derfor tage forbehold for aflysninger, pris- og adresseændringer og så videre.

, hvis du har spørgsmål, forslag, eller har fået kalenderen til at virke i et program eller på en mobiltelefon, der ikke allerede er beskrevet her på siden.

… Og hav nu endelig en god jazzfestival!

Mvh. Andreas Lind Petersen

Kalenderen

Se kalenderen her. Du kan gennemse koncertprogrammet, se priser og adresser på de enkelte arrangementer og udskrive programmet for en eller flere dage. Ud for alle adresserne er der links til at vise stedet på et kort (Google Maps). Desværre er det pt. ikke muligt at søge i denne visning af kalenderen.

For de avancerede kalenderbrugere er her et link til kalenderen i iCalendar-format (ics): http://gofish.dk/cjf/2009/all.ics

Det absolut smarteste er at abonnere direkte på kalenderen, for på den måde får du automatisk de nyeste opdateringer i takt med, at jeg lægger dem online. Det har du mulighed for, hvis du bruger et nyere kalenderprogram, fx Google Calendar, Outlook 2007, kalenderprogrammet på iPhone/nyere iPod, Mozilla Sunbird eller Apple iCal. Ældre kalenderprogrammer, der ikke understøtter abonnementer på eksterne kalendere, kan muligvis stadig importere filen, hvis den først downloades. Det gælder bl.a. Outlook 2000 og 2003.

Endnu smartere bliver det, hvis du ejer en mobiltelefon med et kalenderprogram, der kan synkronisere med kalenderprogrammet på din computer, eller evt. abonnere direkte på en internetkalender. Sidstnævnte kan iPhone med firmware version 3.0 (se nedenstående vejledning). Vær dog opmærksom på, at kalenderen indeholder flere end 1000 koncerter inkl. lange beskrivelser af kunstnerne og spillestederne, så det kan godt være en stor mundfuld for en mobiltelefon.

Sådan abonnerer du på kalenderen

Google Calendar

Sakset fra denne vejledning.

  1. Øverst på kalenderlisten til venstre klikker du på den nedadgående pil "Tilføj" og vælger "Tilføj efter webadresse".
  2. Angiv adressen http://gofish.dk/cjf/2009/all.ics i det viste felt.
  3. Klik på "Tilføj".

Efter nogle sekunder vil kalenderen dukke op på din kalenderliste til venstre.

Outlook 2007

Vejledning sakset fra denne Microsoft Office Online-artikel.

  1. Klik på dette link. Du bliver muligvis bedt om at godkende, at du åbner et hyperlink. Du bør kun klikke på Ja, hvis du kender og har tillid til gyldigheden af den kalender, du har fulgt hyperlinket til.
  2. Ved spørgsmålet Vil du føje denne internetkalender til Outlook og abonnere på opdateringer skal du klikke på Ja.

Internetkalenderen åbnes i side om side-visning i Outlook-kalenderen og tilføjes i navigationsruden i kalendervisning under Andre kalendere. Kalenderen vil jævnligt kontrollere, om der er opdateringer fra kalenderudgiveren.

Apple iPhone

Hvis du har opdateret din iPhone til firmware 3.0, kan du abonnere direkte på kalenderen uden først at sætte et kalenderprogram op på din computer:

  1. Gå til Indstillinger, derefter E-post, kontakter, kalendere og klik Tilføj konto....
  2. Vælg Anden på listen og Tilføj kalender i abonnement på det næste skærmbillede.
  3. Skriv gofish.dk/cjf2009.ics i indtastningsfeltet, tryk Næste og vent et par minutter, mens kalenderen bliver downloadet.
  4. Tryk på Arkiver.

Nu vil kalenderen optræde blandt dine øvrige kalendere og vil være tildelt sin egen farve.

Outlook 2003/2000

Så vidt jeg er orienteret, understøtter de ældre versioner af Outlook ikke abonnementer på internetkalendere. Dog kan du stadigvæk downloade kalenderen og derefter importere den i Outlook.